Trævinduer er flotte at se på. Overfladen er levende, varm og pryder ethvert hus. De er forholdsvis nemme at vedligeholde. Når vinduerne med tiden skal friskes op med ny maling, fremstår de igen rigtig flotte. Hvilket adskiller dem fra de skarpkantede, kolde aluminiumvinduer, som ikke bliver pænere i overfladen af at blive slidt og brugt.
Det er vigtigt, at man vælger trævinduer af god kvalitet. Den opgave kan være svær for kunden og egentlig også for tømrermesteren. Der er flere gode vinduesfabrikker, der producerer deres elementer i fingersamlet træ med en forholdsvis høj kerneandel. Fabrikkerne er dygtige til at overfladebehandle elementerne og beslag og tætning er af god kvalitet. Men der er også nogle få fabrikker, som producerer vinduer i en særlig god trækvalitet, hvor kerneandelen er på 100%. Træet er ikke sammensat af flere stykker træ, men i fuld dimension, hvilket gør, at man forskånes for de mange tydelige aftegninger, der viser sig ved fingersamling.
Vinduer af en sådan kvalitet koster lidt mere end de konkurrencedygtige elementer. men på sigt giver de en længere levetid og et helt andet udtryk. Der er også mulighed for linoliemalede vinduer, kittede vinduer, koblede samt andre fine løsninger.